Forældresamarbejde

Hvis dit barn går til idræt i STIF og har udfordringer i sin hverdag, vil vi gerne informeres om dette på holdene. Det kan være adfærdsmæssige, sociale eller motoriske problematikker som I har observeret eller I allerede får hjælp til. Vi vil rigtig gerne kunne rumme alle børn, men kan ikke tage reelle hensyn uden at kende det enkelte barns behov.

Vi har instruktører og trænere med pædagogisk og motoriske uddannelse/kurser, men jo også unge hjælpere som ikke står med den erfaring og mulighed for at gennemskue de enkelte børns bevæggrunde.

Vi vil samtidig tage os den rettighed at kontakte forældre til børn der af forskellige årsager skaber udfordringer på holdene i forhold til fællesskabet og/eller undervisningen.

Det kunne f.eks. være et barn der skaber så meget uro at de andre børn konstant forstyrres og det er svært for instruktør og trænere at undervise. Et barn der agerer voldsomt overfor andre. Eller et barn vi af forskellige årsager ikke kan få inddraget i undervisningen.

Vi vil som udgangspunkt tage en snak med jer forældre og i samarbejde lægge en plan for hvordan vi hjælper jeres barn bedst muligt. Vi forventer at I vil deltage på holdet og hjælpe jeres barn med at finde sig til rette og få optimalt udbytte af træningen.                       

Hilsen Gymnastikudvalget
Sandved Tornemark Idrætsforening
Grønbrovej 1
4262 Sandved
Telefon: 91366336
E-mail: nicmar@mail.dk
CVR: 30402286
Log ind
   
Sandved Tornemark Idrætsforening | Grønbrovej 1 | 4262 Sandved | Tlf.: 91366336